Raw cheesecake med citrus og blåbær


Long time no see, hva'? Jeg håber, at alle som læser med er kommet godt og sikkert ind i det nye år, og at I hver og én har haft en dejlig jul! Det har jeg! En jul lige efter bogen; bygget op om familie, kærlighed, materiel lykke, sukker og animalsk fedt. Absolut lækkert, men absolut også et koncept, som man ved årsskiftet er ved at have fået nok af. Am I right? Sådan har jeg det i hvert fald, hvilket traditionen tro resulterer i en ret hellig version af mig selv gennem hele januar. Derefter plejer den gode intention som regel af falde lidt til jorden igen, men det er egentlig ikke noget, jeg som sådan lader mig nage af. En kold tyrker en gang imellem kan være sundt nok, tror jeg, men fanatisme bliver aldrig en ideel levevej. I hvert fald ikke for undertegnede.

Men altså! Nu er januar jo stadig spæd, så lysten til at spise sundt lever atter i bedste velgående. Det samme gør lysten til sødt dog også. Heldigvis kan disse tilsyneladende noget modstritte lyster sagtens forenes, og det er cheesecaken her er et udemærket bevis på. Desuden smager den bare godt med godt på, så i køkkenet med dig! Og hvis ikke du har tiden sådan lige nu, så er jeg sikker på, at den også smager glimrende i februar. Eller marts. Eller april. ;-)

Cheesecake, portionsanrettet, 4 personer
Bund:
- 1,5 dl hasselnødder
- 2 spsk kokosolie, smeltet (mikroovnen klarer dette nemt!)
- 10 store og friske dadler
- Et nip salt

"Cheese":
- 2 dl usaltede cashewnødder, skal have stået i blød i minimum 8 timer
- 1 spsk kokosolie, smeltet
- 2 spsk af det 'fede' fra en dåse kokosmælk
- 2 tsk vaniljepulver
- 2 spsk ahornsirup eller akaciehonning
- Saften af en halv citron
- Saften af en halv appelsin

Fremgangsmåde
Blend ingredienserne til buden i en foodprocessor, og tryk efterfølgende massen sammen i fire små forme.
Fremgangsmåden for "Cheese-fyldet" er egentlig den samme; kom alle ingredienserne i en foodprocessor og blend i et par minutter. Der må ikke være 'klumper' tilbage fra cashewnødderne.
Når fyldet er glat og lækkert, kommes det ovenpå bundende. De små cheesecakes stilles på køl - minimum i et par timer, gerne til dagen efter. Inden servering pyntes kagerne med hvilke bær, man nu engang foretrækker. Blåbær eller hindbær spiller godt sammen med citron og appelsin, så det vil jeg anbefale.

Kommentarer

Populære indlæg